Gå til indhold

Opdatering 3 for september 2026

Emne
Opdateringer
Længde
5 min. læsning

Nyhed: Gratis Xena Tips & Tricks-formiddag

Denne opdatering indeholder en ny afvigelseskolonne i rapporten Omkostningsposteringer samt en række rettelser inden for elektronisk fakturering, betalinger, bilagsregistrering og ordrer.

 

☕ Gratis Xena Tips & Tricks-formiddag: fokus på integrationen til Construction Site

Vi inviterer igen Xena-kunder til en gratis formiddag med tips, tricks og konkrete eksempler, der kan gøre hverdagen lidt lettere.

Denne gang har vi udelukkende fokus på den nye integration mellem EG Xena og EG Construction Site. Xena holder fortsat styr på fakturering, økonomi og regnskab, mens Construction Site giver dig:

  • Bedre overblik over projekter, medarbejdere og ressourcer

  • Nem registrering af timer, billeder og dokumentation direkte fra appen

  • Faste arbejdsgange, så alle ved hvad der skal gøres, og hvor det skal registreres

  • Dokument- og billedrapporter direkte fra projekterne

Det er gratis at deltage, og der er sørget for morgenmad, kaffe og frokost samt god tid til spørgsmål.

👉 Se programmet og tilmeld dig

 

📊 Ny afvigelseskolonne i finansrapporten Omkostninger

Du kan nu se en beregnet afvigelse mellem finansposteringer og ordreomkostningsposteringer direkte i rapporten Omkostninger.

Det gør det nemmere at opdage uoverensstemmelser mellem de to typer posteringer på hver enkelt bilag,  uden selv at skulle sammenligne dem manuelt.

  • Den nye kolonne Afvigelse vises ved siden af Beskrivelse og fremhæves med rødt

  • Kolonnen er inkluderet i både CSV- og PDF-eksport af rapporten

Diff Finans Og Ordreomk 

 

⚙️ Andre ændringer/fejlrettelser

Elektronisk fakturering

  • Rettet en fejl hvor rabatprocenten i OIOUBL-eksporten blev afrundet til 3 decimaler, hvilket kunne få fakturaer og kreditnotaer med visse rabatberegninger til at blive afvist af den offentlige validator

Betalinger

  • Tilføjet validering, så Bruger-ID og Aftalenummer i bankkontekst ikke kan gemmes med mere end 35 tegn, så ISO 20022-eksporten altid overholder formatets krav

Bilagsregistrering

  • Rettet en fejl hvor den automatisk udfyldte beskrivelse ved bilagsscanning kunne vise et forkert partnernavn, hvis flere partnere delte samme CVR-nummer

  • Rettet en fejl hvor ikke-tvungne dimensioner blev slettet på en linje i kladden, hvis feltet Opgave blev sat til Ingen

Ordrer

  • Via ordrens omkostningerslinjer kan du nu Ctrl+klikke på en vedhæftet XML-fil for at åbne det i en ny fane

 


Fik du ikke svar? Spørg EG SASHA

EG SASHA chat giver dig en trin-for-trin-vejledning og linker til de relevante guides. Chatten åbner i et separat vindue, så du kan følge vejledningen og arbejde i Xena på samme tid.

  • Klik på spørgsmålstegnet (?) i topbaren

  • Vælg EG SASHA Chat

  • Skriv dit spørgsmål, f.eks. "Hvordan finder jeg afvigelser i mine omkostningsposteringer?"

  • Hvis SASHA ikke løste dit problem, kan du vælge at:

    • Få oprettet en ticket, og blive kontaktet af en supporter

    • Skifte til live chat, for at chatte med en supporter

➡️ Læs mere om mulighederne for support


Hold dig opdateret om nyheder i Xena

Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet. 


Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.

👉 Besøg Xenapedia – vores side med guides

👉 Besøg vores hjemmeside hvor du kan følge med i vores blogindlæg og øvrige nyheder

🤖 Brug EG SASHA chat, som kan svare på spørgsmål 24/7

✉️ Har du brug for yderligere hjælp? Skriv til os på: egbygsupport@eg.dk

📣 Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena


Udgivet