Bogføring og bilagsregistrering
Xena gør bogføring, bilagsregistrering og bankafstemning enkelt og effektivt.
Denne vejledning viser, hvordan du indsender, læser, konterer og bogfører dine bilag, så du minimerer tidsforbrug og fejl.
I en digital hverdag, hvor bilag ofte modtages via e-mail og kan videresendes eller udskrives flere gange, er det vigtigt:
- At undgå, at det samme bilag behandles flere gange
- At sikre, at bilag ikke går tabt, hvilket sparer tid og besvær
Bogføring i Xena sker i 3 trin
Trin 1 - Bilagsregistrering
Xena eliminerer behovet for at opbevare store bunker af papir og kvitteringer.
- Bilag kan nemt sendes til din indbakke i Xena via e-mail
- Xena aflæser automatisk relevante oplysninger som fakturadato, leverandør, fakturanummer og beløb
- Du kan starte med at bogføre alle modtagne bilag direkte fra indbakken. Dette sparer tid og reducerer manuel indtastning.

Trin 2 - Bankafstemning
Indlæs dine bankposteringer eller opret integration med banken via Xena.
- Bankbevægelser vises i venstre kolonne, allerede bogførte posteringer i højre kolonne
- Xena foreslår automatisk match mellem bankbevægelser og bogførte poster
- Når afstemningen er afsluttet, bør højre kolonne være tom
- Resterende bankbevægelser kan overføres direkte til kassekladden for hurtig bogføring

Trin 3 - Kassekladden
Afslut bogføringen i Xenas traditionelle kassekladde:
- Indtast og bogfør eventuelle yderligere poster, fx løn, afskrivninger eller periodiseringer
- Bankbevægelser overført fra bankafstemningen konteres og bogføres automatisk, uden manuel indtastning af dato, bilagsnummer, tekst eller beløb
- Når linjerne er bogført, markeres de automatisk som afstemt med banken

- Opdateret


