Regnskabsperioder
Det er vigtigt, at du har oprettet de korrekte regnskabsperioder i Xena.
Opret første regnskabsperiode
Når du opretter et nyt regnskab i Xena, er noget af det første, du skal gøre, at oprette din første regnskabsperiode. Uden denne periode kan du ikke begynde at bogføre eller udstede fakturaer.
Gå til Opsætning > Finansopsætning > Regnskabsår.
I oversigten over regnskabsperioder kan du se status for hver enkelt periode. Status kan være:
- Genberegning nødvendig – perioden kræver genberegning af primoposteringer
- Åben – perioden er åben og tillader nye posteringer
- Lukket – perioden er lukket for nye posteringer
- Låst pr. – viser datoen, hvis perioden er låst til en bestemt dato

Hvis du vil ændre en regnskabsperiode, kan du åbne den i oversigten og rette både beskrivelse, startdato og slutdato.
⚠️OBS: Datoerne skal være korrekte før du begynder at bogføre i perioden!

Spærre eller låse en periode
Når du har afsluttet en momsperiode, kan du låse perioden, så der ikke kan bogføres yderligere. Når et regnskabsår er helt afsluttet og afstemt, kan du vælge at spærre det.
Du kan gøre det på to måder:
- Åbn perioden, tryk på blyantikonet, og indtast en dato i feltet Låst d.
- Fjern markeringen ved Åben, hvis du vil spærre hele regnskabsåret
Du kan altid åbne en tidligere spærret eller låst periode igen, hvis der er behov.

Genberegn primoposter
I oversigten over regnskabsperioder står der i kolonnen Status, hvis der skal foretages en genberegning af primosaldo.
Hvis status viser Genberegning nødvendig, anbefales det at udføre en genberegning, for at se de korrekte saldi på dine finanskonti.
- Åbn perioden
- Gå til boksen Primoposteringer
- Vælg Genberegn primoposter

➡️ Læs her hvordan du indtaster primoposteringer.
- Opdateret


