Denne opdatering forbedrer validering af e-mailadresser, ændrer håndtering af regnskabsperioder i nye firmaer og indeholder flere mindre rettelser på tværs af Xena. Derudover minder vi om kommende lovkrav og prisændringer.
📧 Emailvalidering forbedret
Vi har tidligere valideret e-mailadresser forskelligt rundt omkring i Xena. Det er nu ensrettet, så alle felter, hvor du kan indtaste en e-mail, følger de generelle standarder for, hvad der anses for en gyldig adresse.
Hvis der findes e-mailadresser i dit regnskab, som ikke opfylder kravene, vil du blive bedt om at opdatere dem næste gang, du redigerer de relevante oplysninger — f.eks. på en partner eller en ordre.
🔗 EG Lønservice integration
Har du integration til EG Lønservice, vil du fremover skulle tage stilling til, om dine medarbejdere skal have udbetalt deres restsaldo på SH-opsparing og Fritvalgsopsparing, når du overfører registreringer fra Xena.
Ved hver lønoverførsel skal du vælge én af de to muligheder. Hvis du ikke foretager et valg, kan lønnen ikke overføres.
Har du spørgsmål til den nye håndtering, er du velkommen til at kontakte EG Lønservice support for yderligere hjælp.
📅 Regnskabsperioder i nye firmaer
Når du opretter et nyt firma i Xena, oprettes der ikke længere automatisk en regnskabsperiode. Du vælger fremover selv, hvilket regnskabsår der skal være det første, samt start- og slutdato for perioden.
Tidligere oprettede Xena automatisk det aktuelle kalenderår, men da ikke alle virksomheder følger kalenderåret, har vi fjernet denne automatik.
Du opretter og vedligeholder dine regnskabsår her: Opsætning > Finansopsætning > Regnskabsår.
🎯Klar til nyt regnskabsår?
Årsskiftet nærmer sig, og for mange betyder det også regnskabsafslutning. Du kan læse mere om processen her: ➡️ Klar til nyt regnskabsår.
Vi anbefaler også, at du gennemgår din virksomheds beskrivelse af bogføringsprocedurer. Hvis der er sket ændringer det seneste år, bør dokumentet opdateres og gemmes som gyldig dokumentation fremover. Vi anbefaler at du gemmer proceduren på regnskabsperioden i Xena.
Beskrivelsen af bogføringsprocedurer er en vigtig del af den nye bogføringslov. Du kan læse mere — og finde Erhvervsstyrelsens standardskabelon - ➡️ her.
⚙️Øvrige ændringer
Det er igen muligt at uploade de mest gængse filtyper i EG Go/Log. Bemærk, at filstørrelser fortsat skal være under 10 MB.
I flere rapporter opstod der fejl, hvis datofelter stod tomme. Vi er i gang med at rette dette og forventer at være færdige med de sidste rapporter i næste release.
Det er ikke længere muligt at vælge faste dimensioner på betalingskonti.
Opdaterer du dimensioner på en ordre, sikrer vi nu, at de nye dimensioner også overføres korrekt til konteringslinjer i bilagsregistrering, når du anvender funktionen "Brug dimensioner" på ordreomkostninger.
Selvstændige og foreninger skal skifte til digitalt bogføringssystem inden nytår.
Fra 1. januar 2026 bliver det et lovkrav for mange personligt ejede virksomheder at føre regnskab i et registreret digitalt bogføringssystem.
Kravet gælder, hvis virksomheden har haft en nettoomsætning på over 300.000 kr. i to år i træk — en ændring, der forventes at berøre en stor del af de cirka 120.000 selvstændige, der bruger virksomhedsordningen. ➡️Læs mere om den nylige udvidelse af bogføringsloven
🎄Glædelig jul og godt nytår
Med årets sidste opdatering vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske jer en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Hvis I har behov for assistance mellem jul og nytår, står vores supportafdeling klar til at hjælpe alle hverdage inden for vores sædvanlige åbningstider.
💰Varsling om prisændring fra 1. januar 2026
Som tidligere informeret foretager vi fra den 1. januar en prisjustering på udvalgte produkter i Xena.
Justeringen skyldes primært stigende omkostninger forbundet med at vedligeholde og videreudvikle et moderne, stabilt og sikkert økonomisystem. Vi investerer løbende i forbedringer, øget driftssikkerhed og funktioner, der skal sikre, at Xena fortsat er et stærkt værktøj for små og mellemstore virksomheder — både i dag og i fremtiden.
Vores mål er fortsat at levere høj værdi gennem en enkel og fleksibel prisstruktur, hvor I kun betaler for de brugere og apps, I reelt har behov for. Vi vender tilbage med flere detaljer om prisændringen snarest muligt
Hold dig opdateret om nyheder i Xena
Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.
Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.
Hvis du har behov for en ekstra godkendelse af bilag, efter de er blevet finansbogført, kan du oprette regler for denne type af godkendelse under Opsætning > Finansopsætning > Prokuraopsætning.
I denne opdatering har vi foretaget flere ønskede ændringer i opsætningen af prokuraregler. Hvis du allerede anvender prokuragodkendelse, bør du være særlig opmærksom på disse ændringer. Nedenfor finder du en overordnet opsummering:
Start- og slutdatoer er fjernet fra opsætningen, da de ikke længere er nødvendige
En regel gælder nu fra oprettelsesdatoen, og du kan blot slette den, når den ikke længere skal være gældende
Det er nu et krav, at der oprettes mindst én regel uden en beløbsgrænse.
Dette krav vil du møde, næste gang du opretter eller redigerer en regel, men du kan med fordel allerede nu slette din eksisterende regel for den bruger der skal kunne godkende alt, og oprette en ny regel for samme bruger, men med ubegrænset beløb
Det er ikke længere nødvendigt at oprette en regel for samtlige brugere med adgang til bilagsregistrering
Brugere uden en regel vil fremadrettet ikke kunne foretage prokuragodkendelser, så du kan med fordel slette eksisterende regler for de brugere der ikke skal kunne prokuragodkende, da de ikke længere anvendes
Hvis du har flere regler med nøjagtigt samme beløbsgrænse for forskellige brugere, kan du nu selv bestemme rækkefølgen, ved angivelse af Indeks
Du kan læse mere om opsætning af prokuraregler i denne guide.
Bemærk, at vi ikke har ændret den grundlæggende proces for, hvordan bilag sendes til godkendelse. Hvis du allerede har oprettet regler, vil dit godkendelsesflow fungere som tidligere – vi har blot gjort det nemmere for dig at administrere dine prokuraregler.
Øvrige ændringer
Forbedret aflæsning af BetalingsID når bankposter flyttes fra Bankafstemning til Finanskladde
Der tages nu også hensyn til linjerabat, ved bogføring af acontofakturaer
Øvrigt
For kontakt til support, kan du skrive til mailadressen: support@xena.dk
Vidste du, at du kan abonnere på vores nyhedsartikler og opdateringer? Du kan følge denne vejledning for opsætning af notifikationer.
Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.