Denne uges release introducerer en ny chatbot i Xena, forbedrer understøttelsen af SAF-T standardkontoplanen og fjerner begrænsningen på eksport af betalinger.
🤖 Ny chatbot: EG Sasha (beta)
Vi har tilføjet en ny og nem måde at få hjælp i Xena på. Fremover kan du bruge EG Sasha – vores nye chatbot – som giver dig hurtig vejledning direkte i systemet.
EG Sasha er tilgængelig døgnet rundt og findes samme sted, som hvor du i dag starter en chat med supporten. Chatten åbner i et separat vindue, som du kan flytte rundt på, så du kan arbejde videre i Xena samtidig.
EG Sasha kan hjælpe dig med:
trin-for-trin vejledninger til konkrete opgaver
svar på typiske spørgsmål
links til relevante guides og hjælpeartikler
Når du afslutter en chat, bliver du spurgt, om du fik svar på dit spørgsmål. Hvis hjælpen var brugbar, kan du afslutte chatten og give en vurdering på 1–5 stjerner.
Hvis svaret ikke løste dit problem, bliver du automatisk præsenteret for flere muligheder for at komme i kontakt med vores supportteam, så du stadig kan få den hjælp, du har brug for.
EG Sasha lanceres i første omgang som en beta-version. Vi vil løbende analysere jeres feedback og forbedre både svar og funktionalitet, så hjælpen bliver endnu bedre over tid.
Vi håber, at I vil tage godt imod EG Sasha og få glæde af den i hverdagen.
🧾SAF-T standardkonto ved opret konto/varegruppe
Det er nu muligt at angive en SAF-T standardkonto allerede ved oprettelse af nye finanskonti via kontoplanen og nye varegrupper via Opsætning. Tidligere kunne SAF-T kontonumre først registreres, efter at kontoen eller varegruppen var oprettet.
I en kommende opdatering vil vi også gøre det muligt at angive SAF-T standardkonto, når du opretter varegrupper direkte via kontoplanen.
Kolonnen SAF-T Standardkonto bruges til at angive kontonumre i henhold til den offentlige standardkontoplan. Når feltet er udfyldt, er det dette kontonummer, der anvendes, når du udtrækker data via Opsætning > Import/Eksport data > Dataudveksling.
I henhold til den nye bogføringslov skal du enten:
omdøbe dine egne kontonumre, så de følger standardkontoplanen, eller
udfylde kolonnen SAF-T Standardkonto på alle relevante konti.
Bemærk, at der i januar er frigivet en ny version af den danske offentlige standardkontoplan, og at der samtidig er fastlagt yderligere retningslinjer – blandt andet for håndtering af situationer, hvor der mangler en relevant finanskonto.
Vi har gennemført en række tekniske forbedringer, som betyder, at der ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange betalinger du kan eksportere ad gangen.
Tidligere var det kun muligt at eksportere cirka 80 betalinger pr. gang, og det var ikke altid muligt at fravælge en enkelt leverandør i leverandørfilteret. Dette er nu rettet.
Ændringen er især en fordel for dig, der håndterer mange betalinger, da du nu kan eksportere alle betalinger på én gang – uden at skulle gentage processen flere gange.
📊 Optimering af projektrapporter
Nogle brugere har oplevet fejl ved generering af enkelte projektrapporter – især i forbindelse med meget store ordrer eller projekter med mange opgaver og omkostningslinjer.
Vi har identificeret den underliggende årsag og har nu gennemført en konkret rettelse på rapporten Igangværende ordrer, historisk. Ændringen bliver i øjeblikket overvåget for at sikre stabil drift.
Arbejdet fortsætter herefter rapport for rapport, hvor den opnåede tekniske viden genanvendes, så vi sikrer en robust og langsigtet løsning.
Midlertidig løsning Indtil alle rapporter er fuldt stabiliseret, kan rapporterne i mange tilfælde genereres ved at indsnævre søgningen – for eksempel ved at vælge et kortere datointerval.
⚙️Øvrige ændringer
Filter på afdeling, bærer og formål virker nu efter hensigten i rapporten Momsafstemning.
Rapportvalg for Ordrebekræftelse bliver nu også kopieret ved kopiering af en ordre
Hold dig opdateret om nyheder i Xena
Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.
Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.
I denne opdatering har vi lavet tekniske og designmæssige forbedringer til
Appen EG Go
Appen EG Log
Kalenderen
EG Go indstillinger
Derudover har vi lavet nedenstående ændringer:
Oprettelse af kunder i EG Go
Hvis man logger på EG Go med en bruger som udelukkende har appen EG Go, er funktionen til oprettelse af nye kunder fjernet. Tidligere fik man en fejl ved oprettelse af nye kunder, fordi brugeren ikke havde de nødvendige rettigheder. En bruger der kun har appen EG Go, har ikke tilladelse til at oprette stamdata.
Hvis man ønsker at ens medarbejdere skal kunne oprette nye kunder, er det nødvendigt at opgradere brugeren til en betalt rolle i Xena, samt tilføje yderligere apps til brugeren. Kontakt support for mere information om mulighederne.
EG Go indstillinger
Dialogen til EG Go indstillinger finder du i EG Xena via menuen Tid > EG Go indstillinger. Hele designet er opdateret, og enkelte funktioner er optimeret, såsom kopiering af indstillinger fra én bruger til en anden.
PC version af EG Go
Hvis du benytter EG Go via en PC, vil du opleve, at menubaren ude i venstre side nu altid er synlig.
MobilePay løsning på vej
Vi arbejder på at introducere et nyt tilvalg i EG Xena, der giver dig mulighed for at vælge MobilePay eller direkte kreditkort betaling, som en betalingsmulighed over for dine private kunder. Vi har tidligere forespurgt om der var interesse for en sådan ny funktion og vi fik mange positive tilbagemeldinger.
Løsningen vil være klar inden sommeren og hvis din virksomhed ønsker at være en af de første brugere, kan du skrive en besked til supporten. Så vender vi tilbage til dig med nærmere information.
For kontakt til support, kan du skrive til mailadressen: support@xena.dk
Vidste du, at du kan abonnere på vores nyhedsartikler og opdateringer? Du kan følge denne vejledning for opsætning af notifikationer.
Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.