I denne opdatering har vi arbejdet med større tekniske opgaver, men vi har også prioriteret at få rettet et par fejl, der opstod efter releasen for 14 dage siden. Læs om alle ændringer herunder.
🔧Opdatering af EG Go
I forrige release opdaterede vi blandt andet EG Go. I den forbindelse opstod der desværre en fejl, som betød, at teksten ved registrering af diverse varer forsvandt, når registreringen blev gemt i Xena. Fejlen er nu rettet, og registreringerne gemmes igen som forventet.
📱 Ældre iOS-enheder understøttes ikke længere af EG Go
Fra og med iOS 16, som blev frigivet den 12. september 2022, understøtter Apple ikke længere ældre iPhone- og iPad-modeller. Dette betyder, at EG Go ikke længere vil fungere på følgende enheder:
iPhone: 6s, 6s Plus, 7, 7 Plus og iPhone SE (1. generation)
iPad: iPad Air 2, iPad mini 4 og ældre modeller fra før 2014
Apple har besluttet at stoppe opdateringerne for disse enheder af sikkerhedsmæssige årsager. For at sikre stabilitet og beskyttelse mod potentielle sårbarheder vil EG Go ikke kunne åbnes på disse modeller.
Vi anbefaler, at du opgraderer til en nyere iPhone eller iPad for fortsat at kunne bruge EG Go.
🧾Udlignede partnerposteringer
I skærmbilledet, der viser udligninger af partnerposteringer, kan du nu på fanen Partnerposteringer se et detaljeret overblik over de posteringer, der indgår i udligningen. Tidligere blev der kun vist et samlet overblik på den første fane.
Digital revisor hedder nu Reportability
Den 1. oktober skiftede Digital Revisor navn til Reportability. Reportability er et digitalt værktøj, der hjælper dig trin for trin med at udarbejde årsrapport og selvangivelse. Det nye navn afspejler virksomhedens kerneopgave og vision om at gøre rapportering nemmere for erhvervsdrivende, bogholdere og revisorer.
Kunde- og leverandørrapporter viser nu korrekte tal og totaler på skærmen.
💡Vidste du...
Vi får ofte gode spørgsmål fra brugerne, her er et tip, som mange kan få glæde af.
Spørgsmål: Hvordan får jeg bedst overblik over, hvilke brugere der har adgang til en app?
Svar:
Du kan se en samlet oversigt over, hvilke brugere der har adgang til en app, ved at åbne appen i Xenas App Store:
Gå til menuen Apps > App Store
Vælg øverst kun at vise installerede apps
Klik på appens ikon for at åbne den
Hvis der er brugere, som ikke længere skal have adgang til appen, kan du nemt fjerne adgangen:
Tryk på de tre prikker ud for brugeren
Vælg Slet
Du mister aldrig data, når du fjerner en app. Hvis brugeren senere igen får adgang, vil alle relaterede data automatisk være tilgængelige igen.
Hold dig opdateret om nyheder i Xena
Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.
Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.
Det nye design giver bedre overblik og er mere tilgængeligt.
Vi har igennem de sidste mange måneder arbejdet med et redesign af bilagsregistreringen i Xena. Og nu er den endelig klar til komme ud til jer!
Hvad er bilagsregistrering?
I gamle dage skulle man huske at gemme sine papirbilag. De tjente som dokumentation for penge der gik ud af virksomheden. Men det er slut – nu gemmer vi det hele i skyen!
Når du sender et bilag eller en faktura videre til Xena, scanner vores system filen og fører oplysninger om beløb, partner og dato ind – helt "automatisk". Du skal kun tjekke tingene og sende bilaget videre til godkendelse eller bogføre det.
Bedre overblik
Vores mål er altid at gøre din hverdag nemmere. Derfor er feedback så vigtigt for os. På baggrund af de to ting har vi har kunnet lave alle de ændringer, som nu kommer i vores første version, af den nye bilagsregistrering.
Med det nye design får du et meget bedre overblik over din indbakke for bilag. Ulæste bilag er markeret, så du tydeligt kan se, hvilke du mangler at gøre noget ved. Du kan hele tiden se det originale bilag.
Vi vil nu løbende tilføje flere af de funktionsønsker vi har modtaget fra jer, til denne nye forbedrede bilagsregistrering.
Nyt og skræmmende?
Bare roligt, du har ikke mistet den kendte bilagsregistrering. Du kan i en periode forblive i den gamle visning, hvis du ønsker det, og skifte til den nye når du er klar. Vi giver besked i god tid, inden vi fjerner den gamle visning helt.
Alt i alt er der en stor omgang forbedringer på vej til dig. Du kan allerede nu prøve det nye design.